Suveræn dansk start på bane-VM for veteraner

To guld- og to sølvmedaljer er det danske resultat efter åbningsweekenden af bane-VM for veteraner.

De danske ryttere er kommet suverænt fra start ved bane-VM for veteraner, der begyndte denne weekend i Manchester. Søndag bød på hele to guldmedaljer og weekenden som helhed fire i alt.

Holdforfølgelsesløb er en dansk krondisciplin for eliten, men også hos de ældre ryttere kan Danmark være med helt i top. Det danske ”oldekollehold” bestående af Tommy Røder, Bent Christiansen, Steffen Munch og John Larsen vandt søndag guld 3000 meter holdforfølgelsesløb. Sejren kom i hus i klassen for mænd på 65 eller derover og med finalesejr over USA.

Også guld i individuelt forfølgelsesløb

Det blev dog ikke den eneste danske guldmedalje søndag aften. Også holdets yngste rytter Henrik Scharling (mænd 35-39) sikrede sig en eftertragtet regnbuetrøje. Det gjorde han ved at vinde finalen i 3000 meter individuelt forfølgelsesløb foran en britisk rytter.

Scharling var i kvalifikationen tre sekunder langsommere end sin modstander og lagde derfor hårdt ud i finalen. Det rystede tydeligvis hans modstander, og efter de 3000 meter blev det til dansk guld med et kvart sekunds margin.

I klassen for mænd 40-44 var Lars Nybro også i finalen i 3000 meter individuelt forfølgelsesløb. Her kom han ikke imod en stærk britisk rytter, der sikrede sig guldmedaljen, så det altså blev dansk sølv.

Også finaler lørdag

På stævnets første dag, lørdag, kom Danmark også på medaljetavlen. Denne gang var det i holdsprint for mænd på 65 eller over. Holdet bestående af Tommy Røder, Bent Christiansen og Steffen Munch kørte næsthurtigste tid i kvalifikationen, men i denne disciplin måtte de se amerikanerne køre med guldet.

Henrik Scharling var tæt på endnu en medalje i 1000 meter på tid, men han sad fast i startmaskinen og endte med som firere, blot en tiendedel af et sekund fra bronzemedaljen.

Med to guld- og to sølvmedaljer efter de første to dage er der stor glæde og optmisme i den danske lejr. Mesterskaberne fortsætter til på lørdag.Henrik_Scharling_guld

holdforfolgelses_guld

 

Share