Endnu et godt DBC-stævne. Se resultater

Endnu et godt DBC-stævne. Se resultater

Torsdag afvikles DBC endnu et super vellykket stævne i Ballerup Super Arena. Der blev kørt for alle klasser inklusive B&U.

Eliten kørte et udskilningsløb på meget højt niveau. Niklas Larsen endte med at vinde foran unge Frederik Bjørn Sørensen. De to skilte sig tidligt fra de øvrige og afgjorde løbet blandt sig.

Der blev kørt tre Derny-pace race over 50 omgange.

Første løb blev vundet af den råstærke og unge Carl-Frederik Bevort pacet af Stinus Roslund. Frederik Wandahl førte længe, men tabte sin pacer med fire omgange igen. I finalen kom William Blume tæt på Bevort, men nåede ikke helt op. Oliver Wulf Frederiksen blev nr. tre.

I andet løb blev det suveræn sejr til Julius Johansen pacet af rutinerede René Dupont. Johansen førte løbet fra start til mål. Lidt overraskende blev det til en andenplads til Anders Fynbo, der fik passeret Niklas Larsen.

Løb tre blev vundet af Matias Malmberg pacet af Jørgen Sørensen i ret overbevisende stil. Mathias E. Larsen nr. to og Tobias Aagaard Hansen nr. tre.

Aftenen sluttede med parløb. Hos eliten vandt Par nr. 7, Matias Malmberg/Niklas Larsen. 7’erne fik flest point i de indlagt spurter, og blev siden nr. tre i den afsluttende udskilning, som blev vundet af par nr. 1, William Blume/Frederik Wandahl. Vinderne endte på 36 point og 1’erne på 30 point. De unge talenter Carl-Frederik Bevort og Adan Holm Jørgensen blev nr. tre med 20 point, hvilket også nr. fire Robin Skivild og Tobias Aagaard blev noteret for.

De unges parløb blev vundet af par nr. 6, Noah Wulff/Rasmus Perto.

Mini parløbet for de 12-14 årige blev vundet af par nr. 9, Noah Andersen og Tristan Hansen.

Foto: Jesper Skovbølle.

Se resultater fra torsdagens stævne på

https://cykelbanen.dk/wp-content/uploads/2020/10/resultat_29-10-2020.pdf

Share